Ordbog

A

  • Afgrænsning

    Man afgrænser sig ved at skrive hvad der er rammerne for hvad man vil skrive om, og hvad der falder uden for, dvs. hvad man ikke vil skrive om.

    • Empiri/stof kan afgrænses i tid, rum, personer/fænomener eller andet.
    • Teorier, metoder og begreber kan afgrænses ved at skrive hvilke ellers oplagte teorier/metoder/begreber man ikke inddrager, og hvilke dele af de valgte faglige systematikker man benytter sig af i opgaven.

    Begrund din afgrænsning fagligt.

    Afgrænsninger skal især nævnes og begrundes hvis læseren kan have en berettiget forventning om at det udgrænsede kunne have haft en naturlig plads i teksten.

  • Analysestrategi

    Analysestrategi er måden hvorpå og hvordan man vælger at analysere eller problematisere det fænomen man vil beskæftige sig med, og herunder de centrale ord eller temaer der indgår i dette. Analysestrategi handler om hvordan man skaber sin genstand ved at opstille og betinge det "blik", man analyserer genstanden med. Den specifikke analysestrategi afhænger af hvad man analyserer, og hvilken problemformulering og vinkling af emnet, man vælger. Analysestrategien afgør hvilke materialer man skal bruge, både empiri og teorier/begreber/metoder.

  • Annotation

    Noter der beskriver indholdet i en ressource.

  • Antologi

    Bog eller samling med udvalgte fag- eller skønlitterære tekster. Som oftest af flere forfattere.

  • Avis- og nyhedsbaser

    Bibliotek.dk er velegnet til at søge danske avis- og tidsskriftsartikler i.

    Har du brug for andre tekster, fx læserbreve, skal du bruge databasen InfoMedia. Den har de fleste danske aviser i fuld tekst tilbage fra begyndelsen af 1990erne. Ressourcen kræver abonnement. Flere biblioteker giver adgang til InfoMedia. Den største internationale avis- og nyhedsbase hedder Lexis-Nexis. 

B

  • Begrebsdefinitioner

    Alle betydningsfulde begreber du anvender i din tekst - og især i problemformuleringen - skal du definere i indledningen, enten lige efter problemformuleringen, eller dér hvor du første gang nævner dem - med mindre én eller flere begrebsdefinitioner kræver at du behandler dem nærmere inde i selve teksten.    

    Med begrebsdefinitioner kan man  

    • hente fra sit eget eller tilgrænsende fags tekster
    • kombinere sig frem til ud fra flere eksisterende, anerkendte definitioner
    • eller selv definere til sit formål hvis egnede begrebsdefinitioner ikke lige findes i litteraturen.  

    Det er vigtigt at definere sine begreber og anvende dem konsekvent, så læseren ved i hvilken forstand de betydningsfulde ord skal forstås.   Forelæg gerne din vejleder dine begrebsdefinitioner hvis du er i tvivl om noget.

  • Bibliografi

    Mange fagbibliografier findes som databaser. Her kan man søge i artikler, bøger og læse resumeer af indholdet. Metabibliografier er bibliografier over bibliografier (en fortegnelse over bibliografier der findes inden for fx filosofi eller Sydamerika). ´Annual reviews` er udgivelser med resumeer af et udvalg af årets væsentlige udgivelser inden for dit fag/emne.

  • Bibliotek.dk

    Bibliotek.dk er en database over hvad der findes på danske offentlige biblioteker og hvad der er udgivet i Danmark. Basen omfatter bl.a. registreringer af:  

    • Danske folkebibliotekers og forskningsbibliotekers materialer
    • Bøger, tidsskrifter og aviser udkommet i Danmark siden 1970 (og i mange tilfælde også ældre materialer)
    • Større artikler i aviser og tidsskrifter fra 1945 →
    • Anmeldelser i aviser og tidsskrifter fra 1990 →

D

  • Database

    Et system som registrerer og lagrer information så genfinding er mulig. I forhold til informationssøgning kan det være et onlinekatalog, en fuldtekst samling af fx aviser, en bibliografi med artikler, en samling af e-bøger eller en portal. På dit uddannelsesbiblioteks hjemmeside vil du i bibliotekets database kunne finde det meste af din faglitteratur. Derudover vil du på bibliotekets hjemmeside finde en række faglige databaser, som det kan være relevant at søge i. Hvis du skal søge efter dansk information kan du fx søge i:

    • Bibliotek.dk: Nationalt på bøger og artikler i danske aviser og fagblade.
    • Emneguide, en faglig linksamling, bøger, tidsskrifter m.v. specielt rettet mod de enkelte uddannelser, f.eks. sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter m.v.
    • Infomedia, en database med danske aviser (den betaler bibliotekerne licens for, så der er ikke adgang til den fra alle biblioteker).
    • Forskningsdatabase.dk: Den Danske Forskningsdatabase indeholder publiceret forskningslitteratur, igangværende forskningsprojekter og beskrivelser af forskningsinstitutioner og profiler.

E

  • Empiri

    Empiri, stof, fænomen er materiale som er genstand for undersøgelse, og som vi kan referere til i form af iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder m.m. Empiri kan være din egen, indsamlet af dig selv, eller du kan finde empiri i andres tekster. Hvis du har svaret på spørgsmål 4 om at finde eksempler, så overvej om du vil bruge eksemplerne evt. bare som et afsæt eller en illustration af hvilket problem du præcist har i tankerne. Man skal altid overveje om empiri skal indgå i opgaven som repræsentativ, eller som eksemplarisk (særligt gode, illustrerende eksempler).

  • Encyklopædi

    Alfabetisk ordnet oversigt over viden, ofte med et register over ord man kan slå op eller søge videre på hvis encyklopædien er elektronisk. En encyklopædi har ofte længere artikler skrevet af anerkendte forskere inden for området. Der er ofte forslag til central litteratur. Encyklopædier kan både være i form af trykte bøger, licensbegrænsede elektroniske baser og frit tilgængelige på nettet.
     

F

  • Fokus

    Det centrale omdrejningspunkt for en tekst.

  • Forforståelse

    Forforståelse vil sige at have en eller flere teorier om sin genstand før man har undersøgt den. Man har altid forforståelser, og de har konsekvenser for måden man identificerer genstanden på, og hvilke begreber man forstår genstanden ud fra. Man kan bruge sin egen, sit fags repræsentanters, eller opgavens betydningsfulde teoretikeres forforståelse til at problemformulere ud fra. Alt kan i princippet problematiseres, også egen eller fagets (repræsentanters) forforståelser. Undertiden må man ændre sin forforståelse som følge af sin undersøgelse.

  • Formål

    Mens problemformuleringen siger hvad man gerne vil have svar på, siger formålet hvorfor man gerne vil have svar på netop dette. Formålet for teksten udpeger  

    • hvorfor din undersøgelse betyder noget
    • hvad din færdige tekst kan bruges til (resultaterne)
    • hvad du vil med din færdige tekst.  

    Formål bør altid være fagligt motiveret, både for dig selv og for læsere. "Fagligt motiveret" betyder at motivationen for et emnevalg ikke kun bør være personlig, man bør også kunne argumentere for at emnevalget har faglig relevans (om så kun for 5 fagpersoner i verden!).  

    Der kan godt være flere formål med én tekst. Man kan sagtens skrive en opgave uden at skrive noget om formål, men det er altid bedre at eksplicitere et eller flere formål.

  • Fremgangsmåde

    Fremgangsmåden er de skridt, du vil foretage i din undersøgelse, som i dette eksempel:  

    1. Først vil jeg redegøre for teoriens væsentlige begreber.
    2. Så vil jeg udvælge min empiri ud fra X antal kategorier fra teori A.
    3. Så vil jeg opstille mit analyseapparat som jeg henter ud fra teorierne B, C og D, og derefter beskrive min metode til analysen.
    4. Herefter vil jeg analysere min empiri.
    5. Så vil jeg diskutere min metode og de resultater jeg på baggrund af metoden kommer frem til.
    6. Endelig vil jeg vurdere specielt metodens anvendelsesområde ud fra min undersøgelses erfaringer.  

    De videnskabelige fremstillingsformer som man bruger i beskrivelsen af fremgangsmåden (som også kaldes opgavens opbygning) er fremhævede.

G

  • God problemformulering

    Den gode problemformulering lægger op til kvalitet i opgaven ved at stille et godt spørgsmål op på en god måde, dvs.:    

    1. Fokus og problemorientering. 
    Opgavens fokus skal stå klart for læseren fra indledningen. Hvis du har flere spørgsmål i din problemformulering, så markér et som overordnet de andre. Overvej hvor du vil lægge hovedvægten - selv om du godt kan have flere del-spørgsmål, bare de kommer ind under samme hat. Ofte står et hvordan-spørgsmål til sidst, men er i virkeligheden hele undersøgelsens formål og endemål. Så skriv det øverst, med andre spørgsmål som underordnede hjælpespørgsmål. Angiv gerne sprogligt eller grafisk hvad der er hovedspørgsmålet og hvad der er under- eller hjælpespørgsmål i forhold til det.  

    2. Vide, bruge, vurdere. 
    Den gode problemformulering skal kunne omskrives til: Hvad kan jeg bruge kilderne, teorierne og metoderne til? Ikke blot: Hvad står der i kilderne? At vide, bruge og vurdere er målsætningerne for hvad man skal demonstrere skriftligt. Problemformuleringer spørger grundlæggende til hvad, hvorfor, hvordan.

    • Handleforskrift (hvordan)
    • Vurdering
    • Argumentation
    • Diskussion                                                                                                                      
    • Fortolkning (hvorfor)
    • Analyse                                                                                                                                    
    • Redegørelse (hvad)
    • Beskrivelse  

    Stil så vidt muligt de sværere hvorfor- og hvordan-spørgsmål (hvordan indbefatter også vurderingsspørgsmål). Hvad/hvem spørgsmål fører let til for deskriptive, refererende opgaver. Spørg kun til hvad hvis du dermed kan beskrive noget nyt, endnu ikke beskrevet, kategoriseret el. lign.  

    Hvordan, hvorfor og hvad bygger oven på hinanden - kun ud fra en veldefineret beskrivelse (din eller hentet i kilder) kan man forklare og fortolke, kun ud fra en forståelse af forklaringer og baggrunde kan man vurdere og foreslå handlinger fagligt solidt. Tyngdepunktet i problemformuleringen og i opgaven/projektet skal gerne ligge hvor du bedst muligt kan demonstrere at du kan bruge, reflektere, diskutere, opstille handleforskrifter osv. - dvs. dér hvor dine kvalifikationer især bliver demonstreret. Det er godt hvis du kan bruge teorier og metoder, og endnu bedre er det, hvis du også forholder dig til de teorier og metoder, du har anvendt.  

    3. Den gode problemformulering medtænker mulighederne for at svare på spørgsmålet.
    En opgave/projekt er et argument for sin konklusion - der skal helst kunne svares på problemformuleringen. Du skal ikke nødvendigvis kunne løse problemet, men du skal helst kunne fremføre en meningsfuld pointe, evt. blot om hvordan du mener denne type problem kan undersøges. Det skal være muligt at finde materiale som kan bringe dig fremad i din problemundersøgelse.

    Det er også o.k. at svare at problemformuleringens forudsætninger er blevet afkræftede gennem undersøgelsen. Delvise og afkræftende svar er også interessante. Hvis man ikke kan svare på dit problemformuleringsspørgsmål, er det endnu vigtigere at begrunde sin problemformulering og beskrive sine metoder.

H

  • Hurtigskrivning

    Hurtigskrivning vil sige at du skriver så hurtigt som du kan uden at forcere. Planlæg ikke, og gå ikke tilbage i teksten for at rette. Det er godt at hurtigskrive i et fastsat tidsrum, så en alarm ringer efter fx 5 min. Formålet er at undgå at revidere mens man skriver.

  • Hypotese

    Forudsigelse af undersøgelsens svar (mens en tese er en opstilling af en indledende påstand).
     
    Hypoteser bruges mest på "hårde" fag (fag hvor det der kan måles, tælles og kvantificeres er i forgrunden).

I

  • Iagttagelsesvinkel

    Iagttagelsesvinkel er den del af analysestrategien vi har beskrevet som ”hvordan man skaber sin genstand ved at opstille og betinge sit ”blik”.

  • Idékatalog til problemformuleringer

    Problemformuleringer spørger til

    • definitioner
    • kategorier
    • dele, helheder, mønstre
    • processer
    • historie og forandringer: Fortid/fremtid
    • årsager (baggrunde, forudsætninger, bidrag, fortolkninger)
    • virkninger (effekter, konsekvenser, perspektiver)
    • vurderinger
    • reaktioner, meninger, holdninger
    • modsætninger/brud
    • synteser
    • diskussion og argumentation
    • handlemuligheder.

  • Indledning

    En indledning bør indeholde:

    • emne - problemindkredsning 
    • problemformulering
    • undersøgelsens formål
    • evt. hypoteser
    • empiri
    • teori(er)
    • metode(r)
    • begrebsdefinitioner
    • afgrænsning
    • opgavens fremgangsmåde.  

    Det behøver ikke nødvendigvis være i denne rækkefølge. Begrund de valg du har foretaget af empiri, teorier og metoder.

K

  • Katalog

    Søgbar oversigt over en samling af ressourcer der er registreret og ordnet med udgangspunkt i forfatter, redaktør, titel mv. Alle biblioteker har i dag et online katalog. Det er en database.

  • Kilder

    Det materiale som du inddrager i din opgave.

  • Kombineret søgning

    Kombineret søgning går ud på at kombinere flere ord for at få en bedre søgning, enten for at udvide eller indskrænke omfanget af relevant materiale. Det kan være to ord der optræder sammen, fx "rød peber", eller kombinationer med de såkaldte boolske operatorer: Og, eller, ikke. ("Og" er ofte underforstået, men igen: Det må du undersøge lokalt).
    Demokrati og Indien: Vil give dig materialer hvor begge ord optræder.
    Kvinder eller køn: Vil give dig materialer hvor enten kvinder eller køn optræder, dvs. her kan være tekster med kun det ene eller andet ord.
    International ikke global: Vil give dig materialer hvor international optræder, og hvor global ikke samtidig optræder, dvs. ikke de materialer hvor begge ord er til stede.

    Der er flere måder at kombinere en søgning på. Hvordan det teknisk og konkret gøres i den base eller søgemaskine du benytter, kan du kun finde ud af lokalt. Læs informationen for at finde ud af hvilke tegn og metoder, du skal bruge i den konkrete base.

  • Kritik

    Kildekritik ud fra et informationsvidenskabeligt perspektiv er at du forholder dig til spørgsmål som:  

    • Hvem har udgivet materialet? Hvem er afsender? Hvad ved du om forfatterne, forlaget, redaktøren, institutionen - og hvilke interesser de måtte have?
    • Hvilken periode dækker materialet?
    • Er der belæg for oplysningerne, fx gennem referencer eller links?
    • Opdateres materialet - hvornår sidst?  

    Der er også - afhængig af materialetype - specifikke kildekritiske spørgsmål du kan stille:

    • Bøger: Brug boganmeldelser til at samle kritisk information.
    • Tidsskrifter: Adskil de videnskabelige (med fagfællevurderede artikler) fra de ikke-videnskabelige (kun redigerede).
    • Hjemmesider og websteder: Hjemmesideforfatterens autoritet kan være vigtig for at vurdere materialets pålidelighed.    

    Kildekritiske spørsmål er også:  

    • Hvem/hvad kommer ikke på nettet og skal søges andetsteds?
    • Databaser/håndbøger: Pålidelighed er vigtig. Er der et særligt redaktionelt standpunkt?
    • Fakta-håndbøger: Aktualitet kan være et relevant kriterium. Hvilken periode dækker den?   

  • Kvalitative data/metoder

    Metoder til at undersøge kvaliteter ved det studerede (i modsætning til at undersøge med kvantitative metoder, som betyder at undersøge det der kan tælles, måles og vejes). Det kan fx være tekstanalytiske/-fortolkende metoder eller interview/observations-metoder, dvs. dybdeundersøgende metoder af enhver art. Da kvalitative undersøgelser ofte spørger til særlige kvaliteter, og som regel har en ret lille empiri, skal der i problemformuleringen spørges tilsvarende snævert.

  • Kvantitative data/metoder

    At måle og beskrive det der kan erfares i tal, mængde- og størrelsesforhold. Adgang til mange, kvantitative data gør at man kan problemformulere på mere generaliserende måder.

  • Kædesøgning

    En kædesøgning starter med en relevant tekst (artikel, bog osv.). Det kan være du har fået en nøgletekst om dit emne af din vejleder, eller du har en artikel af den teoretiker du vil tage afsæt i. Artiklen har en litteraturliste. Du kan søge videre dels på forfatteren af teksten, dels på nye søgebegreber du finder i teksten, der beskriver dit emne. Den relevante tekst har en litteraturliste. Den kan også benyttes til videre søgninger. Hermed finder du hele tiden nye tekster der relaterer til din oprindelige tekst og din litteratursøgning danner dermed en kæde. En sådan søgemetode findes i flere baser, fx som "søg på tekster der ligner denne", "relaterede tekster"  eller specifikt i databasen Web of science, hvor du kan søge på tekster i en teksts litteraturliste og tekster udgivet efter den tekst du benytter som udgangstekst, men som har din tekst i litteraturlisten.

L

  • Litteraturliste

    Liste over bibliografiske referencer i relation til en konkret tekst. Litteraturlisten i din egen opgave kan omfatte såvel det materiale der omtales ved citater, og det der er anvendt mere indirekte i opgaven. Der er forskellige standarder for hvordan de skal skrives, fx om titlen skal i kursiv osv. Find retningslinjerne på dit studium.  
     
    Det er mest almindeligt at ordne litteraturlisten alfabetisk, men man kan lave underafsnit af litteraturlisten i forhold til den rolle materialet har i opgaven (primær og sekundær litteratur) eller på baggrund af materialetypen (videnskabelige tekster og avisartikler).

  • Litteraturstudie

    En systematisk gennemgang af litteraturen omkring en valgt problemstilling. Der vil være en kritisk gennemgang af kundskaben fra skriftlige kilder, en sammenfatning af dem samt en diskussion.

M

  • Mangel

    På de højeste uddannelsestrin må man gerne skrive om det der mangler at blive skrevet (nyt) om på faget og på uddannelsen. Man leder altså efter faglige huller i litteraturen og i fagets praksisser. Mangler kan fx være    

    Der mangler

    • beskrivelse af ...
    • dokumentation for ...
    • kvalificering af ...
    • analyse og fortolkning af ...
    • kategorisering af ...
    • forklaring på ...
    • forslag til ...
    • vurdering af ...
    • handleforskrift for ...
    • design/konstruktion af ...
    • afprøvning/testning/brug/implementering af ...

  • Materiale

    Et materiale er den enkelte informationsbærende enhed i form af fx bøger, tidsskrifter, aviser, noder, dvd’er, data osv. Materialer er alt det du kan vælge imellem. En kilde er materiale du faktisk inddrager i en opgave. Se også ressource.

  • Matrix

    Anvender man en matrix til at beskrive sin litteratursøgning betyder det, at den indeholder en søgehistorie, som indeholder søgeord, databasenavne på databaser, man har søgt på m.v. Man kan udarbejde en matrix som forberedelse før man går i gang med sin litteratursøgning, men det kan også anvendes som dokumentation for sin søgninger i sin opgave.

  • Metode

    Metode betyder planmæssig fremgangsmåde til at udvælge, indsamle og/eller bearbejde (analysere) informationer eller at handle, konstruere (for at nå frem til et svar på et spørgsmål eller en løsning på et problem). Metoder er undertiden navngivne (som interview- eller observationsmetoder), undertiden må man selv konstruere dem, så de passer til det man vil undersøge. Metoder udledes undertiden af teorier (som fx psykoanalyse både er en teori og en behandlingsmetode konstrueret ud fra teorien).

  • Monografi

    En selvstændig publikation fx en bog der ikke indgår i en serie og som omhandler et afgrænset fagområde eller et emne.

O

  • Onlinekatalog

    En bibliotekskatalog er et søgbart register over alle de ressourcer biblioteket giver adgang til. At det er online betyder blot at katalogen er digital og søgbar via internettet. En bibliotekskatalog registrerer ikke kun fysiske enheder som biblioteket udlåner (bøger, tidsskrifter, rapportserier osv.) I varierende omfang registreres også de elektroniske ressourcer som biblioteket abonnerer på (tidsskrifts-,  bog- og artikelbaser, bibliografier og faktaopslagsværker m.m.) og kvalitetsvurderede frie ressourcer (fx online forskningspublikationer, såsom arbejdspapirer, open access databaser osv.) Bemærk: Meget ofte er det ikke muligt at søge direkte på artikelniveau i et biblioteks onlinekatalog. Her skal man i stedet først ind i den konkrete database, der indeholder artiklerne. 

  • Oversigtsartikel

    Artikel med litteraturstudie ("literature review", "state-of-the-art") af et emne/fænomen med de vigtigste udgivelser og begreber, fund, diskussioner og argumentationer. Wikipedia, leksikon-opslag og nogle lærebogskapitler og videnskabelige artikler er oversigtsartikler. Læg mærke til udgivelsesdatoen, for oversigtsartikler forældes ofte hurtigt.

P

  • Portal

    (Eller ’emneguide’ og ’gateway’) er en ressource med mulighed for at søge på emner, forfatter mv. og med browsemuligheder hvor du kan ”klikke” dig igennem portalens opdeling af materiale (fx ved at blive mere og mere specifik). En portal er afgrænset til et fag eller et emne. En portal kan være et nyttigt selektions- og kvalitetsfilter og kan hjælpe dig med at finde gode, skjulte ressourcer. Dit bibliotek vil ofte linke til de mest relevante portaler.

  • Problem

    Problemer ligger overalt hvor "faget" endnu kan gøre noget mere end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer. Et problem er noget faget (eller bare få repræsentanter for det) ikke er eller burde være helt færdige med, fordi det er
     
    - en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse
    - noget endnu ikke analyseret, afprøvet, dokumenteret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel)
    - noget der skurrer og ikke forekommer helt rigtigt
    - modsætninger der endnu kan diskuteres
    - noget der kan og bør argumenteres for (og imod), dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendte med/enige i argumentationen
    - et videnshul, data der mangler
    - noget der ikke stemmer med gængs opfattelse
    - noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for.

  • Problemformulering

    Problemformuleringen er det/de spørgsmål du gerne vil undersøge (undertiden formuleret som den tese du gerne vil underbygge, analysere el. lign). Se evt. God problemformulering.

  • Problemstilling

    En beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) en given problemformulering indgår i (der kan være mange problemformuleringer inden for en problemstilling). Problemstilling er det dagligdags ord, mens problemformulering kun bruges om fokus i studie- og videnskabelige skrifter.

  • Publikation

    En publikation er et offentliggjort dokument. Publikationen kan være trykt eller elektronisk. Såkaldte 'grå publikationer' kan være arbejdspapirer og forarbejder, samt konferencepapirer. De registreres nogle gange i bibliotekernes onlinekataloger, andre gange kan de findes på internettet eller på forfatterens institution/hjemmeside.

R

  • Reference

    En henvisning. En reference indeholder bibliografiske oplysninger, dvs. navn, titel, udgivelsesår, forlag, udgave og sted, eller det kan være en url til en internetside.

  • Ressource

    Informationsvidenskabeligt fagudtryk der dækker alle former for information og litteratur. Fx en bog, en artikeldatabase, en portal, en hjemmeside, et tidsskrift, en informationsspecialist osv.

  • Resumé

    Resumeer (abstracts) er i informationsvidenskabelig sammenhæng et kort, informativt tekstreferat der opsummerer tekstens væsentligste indhold. Resuméer findes i annoterede bibliografier og artikelbaser.

S

  • Samling

    Faglig eller af andre årsager historisk afgrænset del af et biblioteks samlede beholdning af bøger, tidsskrifter og andet materiale.

  • Sproglig præcision

    Brug ikke ord og udtryk som  

    • "give en gennemgang"
    • "forsøge/prøve at belyse"
    • "hvad man forstår ved ..."
    • "beskrive i hvor høj grad"
    • "komme ind på centrale begreber"
    • "nogle", "visse", "man", "vi", "alle"

    Dvs. undgå upræcise, ukonkrete, generaliserende udtryk. Pas på med flertalsord hvis du ikke netop vil udtale dig i "bredden" - og har belæg for det.

  • Struktur

    Strukturen skal afspejle indholdet i pentagon-modellen for opgavens styrepinde - der skal være afsnit der afspejler, hvad du i din undersøgelse spørger om (problemformulering, hjørne 1), hvad du bidrager til (formål, hjørne 2), spørger til (empiri, hjørne 3) og spørger med (begreber, teorier, metoder, hjørne 4).  

    • Hvad er min problemformulering, og hvad forudsætter problemformuleringen at jeg kan vise i min struktur om hvordan jeg kommer fra spørgsmål til svar? Man kan først disponere når man har en (nogenlunde!) problemformulering som angiver undersøgelsesspørgsmålet og hvad man undersøger med.
    • Hvad er mit hovedformål og -ærinde i min opgave? Er det at analysere og dernæst forklare/fortolke, er det at diskutere, eller er det at vurdere/konstruere - eller er det noget andet, fx redegørelse, sammenligning, eller? Din opgaves struktur skal afspejle hvad du gerne vil have frem som det vigtigste, du gør i opgaven.
    • Hvilket materiale/fænomen osv. undersøger jeg, og hvilke faglige redskaber undersøger jeg materialet med? Det er pentagonens hjørne 3 og 4. Det undersøgte og undersøgelsesredskaberne skal altid præsenteres.  

    Endelig: Tjek dit studiums videnskabelige artikler og gode opgaver på netop dit kursus - hvad ser ud til at være gangbare strukturer? Er der nogen genkommende varianter? Kan du bruge noget fra dem, evt. bare til inspiration til enkelte afsnit?  

  • Søgemaskine

    Søgemaskiner er de robotter der mekanisk indsamler hjemmesider og websteder fra hele verden. Den største er Google. Google Scholar er en søgemaskine for videnskabelige materialer. Søgemaskinerne har forskellige styrker og kvaliteter. Selvom de er meget stærke, medtager de ikke alt. På flere bibliotekers hjemmesider kan du finde kvalitative omtaler af søgemaskinerne.
     
    Brug søgemaskinens avancerede søgemulighed til at præcisere dine krav til søgeresultaterne, fx hvornår sider sidst skal være opdateret, om du vil søge i hjemmesidens titelfelt eller i den fulde tekst. Du kan angive om du vil søge indenfor et bestemt domæne, fx kun .edu (education) eller .dk (Denmark) osv.

  • Søgestrategi

    En søgestrategi er en reflekteret plan for hvordan du vil tilrettelægge din informationssøgning. Det kan være i forhold til den enkelte søgning. Her kan du vælge mellem eller kombinere forskellige søgemetoder, fx systematisk søgning eller kædesøgning (dvs. at bruge litteraturlisten i en kilde til at søge ud fra). Det kan også være i forhold til hele opgaven. Her bør du medtænke informationssøgning i hele opgaveprocessen, og benytte de relevante søgemetoder i de rette faser af arbejdet med opgaven: Lav ikke grundige, dokumenterende søgninger før din problemformulering og opgavens elementer ligger nogenlunde fast. Lav evt. mere åbne og skæve søgninger på nettet som inspiration til din sidste perspektivering på emnet.

T

  • Teori

    Teori er et system af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og evt. forudsige feltets fænomener, og som danner forståelsesrammer for faget. Undertiden bruges kun begreber som er hentet fra teorier til at besvare problemformuleringer med. Man tager da begreber ud af teorier, forklarer begreberne og bruger dem som analyse-, diskussions- og vurderingsredskaber.

  • Tese

    Et udsagn/antagelse som man efterprøver og diskuterer gennem opgaven. Tese- og udsagnsformen bruges på nogle fag (fx litterære fag, filosofi) hyppigere end en problemformulering i spørgeform.