Ordbog

Resumeer (abstracts) er i informationsvidenskabelig sammenhæng et kort, informativt tekstreferat der opsummerer tekstens væsentligste indhold. Resuméer findes i annoterede bibliografier og artikelbaser.

Man afgrænser sin opgave ved at skrive, hvad der er rammerne for, hvad man vil skrive om, og hvad der falder uden for, dvs. hvad man ikke vil skrive om.

• Empiri kan afgrænses i tid, rum, personer, fænomener eller andet.
• Teorier, metoder og begreber kan afgrænses ved at skrive, hvilke ellers oplagte teorier/metoder/begreber man ikke inddrager, og hvilke dele af de valgte faglige systematikker man benytter sig af i opgaven.

Begrund din afgrænsning fagligt.

Afgrænsninger skal især nævnes og begrundes hvis læseren kan have en berettiget forventning om, at det udgrænsede kunne have haft en naturlig plads i teksten.

Noter der beskriver indholdet i en ressource.

Bog eller samling med udvalgte fag- eller skønlitterære tekster. Som oftest af flere forfattere.

Bibliotek.dk er velegnet til at søge danske avis- og tidsskriftsartikler i.

Har du brug for andre tekster, fx læserbreve, skal du bruge databasen InfoMedia. Den har de fleste danske aviser i fuld tekst tilbage fra begyndelsen af 1990erne. Ressourcen kræver abonnement. Flere biblioteker giver adgang til InfoMedia. Den største internationale avis- og nyhedsbase hedder Lexis-Nexis. 

Alle betydningsfulde begreber du anvender i din tekst - og især i problemformuleringen - skal du definere i indledningen, enten lige efter problemformuleringen, eller dér hvor du første gang nævner dem - med mindre én eller flere begrebsdefinitioner kræver at du behandler dem nærmere inde i selve teksten.    

Med begrebsdefinitioner kan man:  

• hente fra sit eget eller tilgrænsende fags tekster
• kombinere sig frem til ud fra flere eksisterende, anerkendte definitioner
• eller selv definere til sit formål hvis egnede begrebsdefinitioner ikke lige findes i litteraturen.  

Det er vigtigt at definere sine begreber og anvende dem konsekvent, så læseren ved i hvilken forstand de betydningsfulde ord skal forstås.   Forelæg gerne din vejleder dine begrebsdefinitioner hvis du er i tvivl om noget.

Mange fagbibliografier findes som databaser. Her kan man søge i artikler, bøger og læse resumeer af indholdet. Metabibliografier er bibliografier over bibliografier (en fortegnelse over bibliografier der findes inden for fx filosofi eller Sydamerika). ´Annual reviews` er udgivelser med resumeer af et udvalg af årets væsentlige udgivelser inden for dit fag/emne.

Bibliotek.dk er en database over hvad der findes på danske offentlige biblioteker og hvad der er udgivet i Danmark. Basen omfatter bl.a. registreringer af:  

• Danske folkebibliotekers og forskningsbibliotekers materialer
• Bøger, tidsskrifter og aviser udkommet i Danmark siden 1970 (og i mange tilfælde også ældre materialer)
• Større artikler i aviser og tidsskrifter fra 1945 →
• Anmeldelser i aviser og tidsskrifter fra 1990 →

Et system som registrerer og lagrer information så genfinding er mulig. I forhold til informationssøgning kan det være et onlinekatalog, en fuldtekst samling af fx aviser, en bibliografi med artikler, en samling af e-bøger eller en portal. På dit uddannelsesbiblioteks hjemmeside vil du i bibliotekets database kunne finde det meste af din faglitteratur. Derudover vil du på bibliotekets hjemmeside finde en række faglige databaser, som det kan være relevant at søge i. Hvis du skal søge efter dansk information kan du fx søge i:

• Bibliotek.dk: Nationalt på bøger og artikler i danske aviser og fagblade.
• Emneguide, en faglig linksamling, bøger, tidsskrifter m.v. specielt rettet mod de enkelte uddannelser, f.eks. sygeplejersker, socialrådgivere, fysioterapeuter m.v.
• Infomedia, en database med danske aviser (den betaler bibliotekerne licens for, så der er ikke adgang til den fra alle biblioteker).
• Forskningsdatabasen.dk og forskningsportal.dk: Den Danske Forskningsdatabase indeholder publiceret forskningslitteratur, igangværende forskningsprojekter og beskrivelser af forskningsinstitutioner og profiler.

Empiri, stof, fænomen er materiale som er genstand for undersøgelse, og som vi kan referere til i form af iagttagelser, data, udsagn, tekster, kilder m.m. Empiri kan være din egen, indsamlet af dig selv, eller du kan finde empiri i andres tekster. Hvis du har svaret på spørgsmål 4 om at finde eksempler, så overvej om du vil bruge eksemplerne evt. bare som et afsæt eller en illustration af hvilket problem du præcist har i tankerne. Man skal altid overveje om empiri skal indgå i opgaven som repræsentativ, eller som eksemplarisk (særligt gode, illustrerende eksempler).

Alfabetisk ordnet oversigt over viden, ofte med et register over ord man kan slå op eller søge videre på hvis encyklopædien er elektronisk. En encyklopædi har ofte længere artikler skrevet af anerkendte forskere inden for området. Der er ofte forslag til central litteratur. Encyklopædier kan både være i form af trykte bøger, licensbegrænsede elektroniske baser og frit tilgængelige på nettet.

Det centrale omdrejningspunkt for en tekst.

Forforståelse vil sige at have en eller flere teorier om sin genstand før man har undersøgt den. Man har altid forforståelser, og de har konsekvenser for måden man identificerer genstanden på, og hvilke begreber man forstår genstanden ud fra. Man kan bruge sin egen, sit fags repræsentanters, eller opgavens betydningsfulde teoretikeres forforståelse til at problemformulere ud fra. Alt kan i princippet problematiseres, også egen eller fagets (repræsentanters) forforståelser. Undertiden må man ændre sin forforståelse som følge af sin undersøgelse.

Mens problemformuleringen siger hvad man gerne vil have svar på, siger formålet hvorfor man gerne vil have svar på netop dette. Formålet for teksten udpeger  

• hvorfor din undersøgelse betyder noget
• hvad din færdige tekst kan bruges til (resultaterne)
• hvad du vil med din færdige tekst.  

Formål bør altid være fagligt motiveret, både for dig selv og for læsere. "Fagligt motiveret" betyder at motivationen for et emnevalg ikke kun bør være personlig, man bør også kunne argumentere for at emnevalget har faglig relevans (om så kun for 5 fagpersoner i verden!).  

Der kan godt være flere formål med én tekst. Man kan sagtens skrive en opgave uden at skrive noget om formål, men det er altid bedre at eksplicitere et eller flere formål.

Fremgangsmåden er de skridt, du vil foretage i din undersøgelse, som i dette eksempel:  

1. Først vil jeg redegøre for teoriens væsentlige begreber.
2. Så vil jeg udvælge min empiri ud fra X antal kategorier fra teori A.
3. Så vil jeg opstille mit analyseapparat som jeg henter ud fra teorierne B, C og D, og derefter beskrive min metode til analysen.
4. Herefter vil jeg analysere min empiri.
5. Så vil jeg diskutere min metode og de resultater jeg på baggrund af metoden kommer frem til.
6. Endelig vil jeg vurdere specielt metodens anvendelsesområde ud fra min undersøgelses erfaringer.  

De videnskabelige fremstillingsformer som man bruger i beskrivelsen af fremgangsmåden (som også kaldes opgavens opbygning) er fremhævede.

Hurtigskrivning er en skriveteknik du kan bruge til at komme i gang med skriveprocessen og til at få og udvikle ideer. Brug et fastsat tidsrum – fx 5 min - på at skrive så hurtigt som du kan uden afbrydelser. Ved du ikke hvad du skal skrive, så skriv det: ”Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive” – indtil dine ideer og forestillinger om emnet dukker frem. For det gør de altid. Planlæg ikke, og gå ikke tilbage i teksten for at rette. Ideen med hurtigskrivning er at undgå at revidere i teksten mens man skriver.

Forudsigelse af undersøgelsens svar (mens en tese er en opstilling af en indledende påstand).   Hypoteser bruges mest på "hårde" fag (fag hvor det der kan måles, tælles og kvantificeres er i forgrunden).

En indledning bør indeholde:

• emne - problemindkredsning 
• problemformulering
• undersøgelsens formål
• evt. hypoteser
• empiri
• teori(er)
• metode(r)
• begrebsdefinitioner
• afgrænsning
• opgavens fremgangsmåde.  

Det behøver ikke nødvendigvis være i denne rækkefølge, og det kan være du har lyst til at udvide ved at komme ind på andre forhold, fx med at forvarsle om hvor opgaven ender op – resultater, designs osv. Begrund altid de valg du har foretaget af empiri, teorier og metoder.

Kildekritik ud fra et informationsvidenskabeligt perspektiv er at du forholder dig til spørgsmål som:  

• Hvem har udgivet materialet? Hvem er afsender? Hvad ved du om forfatterne, forlaget, redaktøren, institutionen - og hvilke interesser de måtte have?
• Hvilken periode dækker materialet?
• Er der belæg for oplysningerne, fx gennem referencer eller links?
• Opdateres materialet - hvornår sidst?  

Der er også - afhængig af materialetype - specifikke kildekritiske spørgsmål du kan stille:

• Bøger: Brug boganmeldelser til at samle kritisk information.
• Tidsskrifter: Adskil de videnskabelige (med fagfællevurderede artikler) fra de ikke-videnskabelige (kun redigerede).
• Hjemmesider og websteder: Hjemmesideforfatterens autoritet kan være vigtig for at vurdere materialets pålidelighed.    

Kildekritiske spørsmål er også:  

• Hvem/hvad kommer ikke på nettet og skal søges andetsteds?
• Databaser/håndbøger: Pålidelighed er vigtig. Er der et særligt redaktionelt standpunkt?
• Fakta-håndbøger: Aktualitet kan være et relevant kriterium. Hvilken periode dækker den?   

Det materiale som du inddrager i din opgave.

Kombineret søgning går ud på at kombinere flere ord for at få en bedre søgning, enten for at udvide eller indskrænke omfanget af relevant materiale. Det kan være to ord der optræder sammen, fx "rød peber", eller kombinationer med de såkaldte boolske operatorer: Og, eller, ikke. ("Og" er ofte underforstået, men igen: Det må du undersøge lokalt). Demokrati og Indien: Vil give dig materialer hvor begge ord optræder. Kvinder eller køn: Vil give dig materialer hvor enten kvinder eller køn optræder, dvs. her kan være tekster med kun det ene eller andet ord. International ikke global: Vil give dig materialer hvor international optræder, og hvor global ikke samtidig optræder, dvs. ikke de materialer hvor begge ord er til stede. Der er flere måder at kombinere en søgning på. Hvordan det teknisk og konkret gøres i den base eller søgemaskine du benytter, kan du kun finde ud af lokalt. Læs informationen for at finde ud af hvilke tegn og metoder, du skal bruge i den konkrete base.

Metoder til at undersøge kvaliteter ved det studerede (i modsætning til at undersøge med kvantitative metoder, som betyder at undersøge det der kan tælles, måles og vejes). Det kan fx være tekstanalytiske/-fortolkende metoder eller interview/observations-metoder, dvs. dybdeundersøgende metoder af enhver art. Da kvalitative undersøgelser ofte spørger til særlige kvaliteter, og som regel har en ret lille empiri, skal der i problemformuleringen spørges tilsvarende snævert.

At måle og beskrive det der kan erfares i tal, mængde- og størrelsesforhold. Adgang til mange, kvantitative data gør at man kan problemformulere på mere generaliserende måder.

En kædesøgning starter med en relevant tekst (artikel, bog osv.). Det kan være du har fået en nøgletekst om dit emne af din vejleder, eller du har en artikel af den teoretiker du vil tage afsæt i. Artiklen har en litteraturliste. Du kan søge videre dels på forfatteren af teksten, dels på nye søgebegreber du finder i teksten, der beskriver dit emne. Den relevante tekst har en litteraturliste. Den kan også benyttes til videre søgninger. Hermed finder du hele tiden nye tekster der relaterer til din oprindelige tekst og din litteratursøgning danner dermed en kæde. En sådan søgemetode findes i flere baser, fx som "søg på tekster der ligner denne" eller "relaterede tekster”.

Liste over bibliografiske referencer i relation til en konkret tekst. Litteraturlisten i din egen opgave kan omfatte såvel det materiale der omtales ved citater, og det der er anvendt mere indirekte i opgaven. Der er forskellige standarder for hvordan de skal skrives, fx om titlen skal i kursiv osv. Find retningslinjerne på dit studium. Det er mest almindeligt at ordne litteraturlisten alfabetisk, men man kan lave underafsnit af litteraturlisten i forhold til den rolle materialet har i opgaven (primær og sekundær litteratur) eller på baggrund af materialetypen (videnskabelige tekster og avisartikler).

En systematisk gennemgang af litteraturen omkring en valgt problemstilling. Der vil være en kritisk gennemgang af kundskaben fra skriftlige kilder, en sammenfatning af dem samt en diskussion.

På de højeste uddannelsestrin må man gerne skrive om det, der mangler at blive skrevet (nyt) om på faget og på uddannelsen. Man leder altså efter faglige huller i litteraturen og i fagets praksisser. Det kan fx være, at der mangler:

• beskrivelse af ...
• dokumentation for ...
• kvalificering af ...
• analyse og fortolkning af ...
• kategorisering af ...
• forklaring på ...
• forslag til ...
• vurdering af ...
• handleforskrift for ...
• design/konstruktion af ...
• afprøvning/testning/brug/implementering af ...

Et materiale er den enkelte informationsbærende enhed i form af fx bøger, tidsskrifter, aviser, noder, dvd’er, data osv. Materialer er alt det du kan vælge imellem. En kilde er materiale du faktisk inddrager i en opgave. Se også ressource.

Metode betyder planmæssig fremgangsmåde til at udvælge, indsamle og/eller bearbejde (analysere) informationer eller at handle, konstruere (for at nå frem til et svar på et spørgsmål eller en løsning på et problem). Nogle gange er metoder navngivne (som interview- eller observationsmetoder), mens man i andre tilfælde selv må konstruere sine metoder, så de passer til det man vil undersøge.

En selvstændig publikation fx en bog der ikke indgår i en serie og som omhandler et afgrænset fagområde eller et emne.

En bibliotekskatalog er et søgbart register over alle de ressourcer biblioteket giver adgang til. At det er online betyder blot at katalogen er digital og søgbar via internettet. En bibliotekskatalog registrerer ikke kun fysiske enheder som biblioteket udlåner (bøger, tidsskrifter, rapportserier osv.) I varierende omfang registreres også de elektroniske ressourcer som biblioteket abonnerer på (tidsskrifts-,  bog- og artikelbaser, bibliografier og faktaopslagsværker m.m.) og kvalitetsvurderede frie ressourcer (fx online forskningspublikationer, såsom arbejdspapirer, open access databaser osv.) Bemærk: Meget ofte er det ikke muligt at søge direkte på artikelniveau i et biblioteks onlinekatalog. Her skal man i stedet først ind i den konkrete database, der indeholder artiklerne. 

Artikel med litteraturstudie ("literature review", "state-of-the-art") af et emne/fænomen med de vigtigste udgivelser og begreber, fund, diskussioner og argumentationer. Wikipedia, leksikon-opslag og nogle lærebogskapitler og videnskabelige artikler er oversigtsartikler. Læg mærke til udgivelsesdatoen, for oversigtsartikler forældes ofte hurtigt.

(Eller ’emneguide’ og ’gateway’) er en ressource med mulighed for at søge på emner, forfatter mv. og med browsemuligheder hvor du kan ”klikke” dig igennem portalens opdeling af materiale (fx ved at blive mere og mere specifik). En portal er afgrænset til et fag eller et emne. Et eksempel er Portal: arkæologi (hokkaipedia.org) som er en portal for arkæologi. En portal kan være et nyttigt selektions- og kvalitetsfilter og kan hjælpe dig med at finde gode, skjulte ressourcer. Dit bibliotek vil ofte linke til de mest relevante portaler.

Problemer ligger overalt hvor "faget" endnu kan gøre noget mere end at referere allerede kendte fakta og etablerede dogmer. Et problem er noget faget (eller bare få repræsentanter for det) ikke er eller burde være helt færdige med, fordi det er   - en uforklaret observation, en lille strittende iagttagelse - noget endnu ikke analyseret, afprøvet, dokumenteret (med denne systematik, i denne detaljeringsgrad, fra lige denne vinkel) - noget der skurrer og ikke forekommer helt rigtigt - modsætninger der endnu kan diskuteres - noget der kan og bør argumenteres for (og imod), dvs. alle fagets repræsentanter er ikke allerede bekendte med/enige i argumentationen - et videnshul, data der mangler - noget der ikke stemmer med gængs opfattelse - noget der skal (om)vurderes, ændres, forandres, konstrueres eller skrives nye handleforskrifter for.

Problemformuleringen er det/de spørgsmål du gerne vil undersøge (nogle gange formuleret som den tese du gerne vil underbygge, analysere el. lign).

Problemformuleringer spørger til:

• definitioner, kategorier, dele, helheder, mønstre
• processer
• historie og forandringer: fortid/nutid/fremtid
• årsager (baggrunde, forudsætninger, bidrag)
• virkninger (anvendelser, effekter, resultater, konsekvenser, perspektiver)
• modsætninger/brud/kritik
• synteser
• diskussion og argumentation
• vurderinger
• handlemuligheder
• nye designs og konstruktioner.

Herunder kan du læse om fire forhold der kendetegner en god problemformulering.

Den gode problemformulering:

1. udpeger klart ét overordnet problem  
Opgavens fokus og problemformulering skal stå klart for læseren fra indledningen. For at en problemformulering skal være god, skal problemet være fagligt relevant, dvs. falde indenfor faget, og stadig kunne vække en undren, det skal altså ikke være fuldstændig løst. Dette kan være svært at afgøre, så tal altid med vejledere om hvad de mener er fagligt relevante problemer. Find gode problemer i fagets litteratur, i fagets empiri, metoder og praksisser – eller i mangler på samme.

Hvis du har flere spørgsmål i din problemformulering, så markér et som overordnet de andre. Overvej hvor du vil lægge hovedvægten - selv om du godt kan have flere del-spørgsmål, bare de kommer ind under samme hat. Ofte står et hvordan-spørgsmål til sidst, men er i virkeligheden hele undersøgelsens formål og endemål. Så skriv det øverst, og lad de andre spørgsmål være underordnede hjælpespørgsmål.  

2. nævner opgavens vigtigste oplysninger
Den gode problemformulering signalerer undersøgelsens hovedelementer med fagtermer (navne på begreber, metoder m.m. som faget bruger) – men kort. Det kan være undersøgelsens empiri, hovedbegreb(er), teori, metode. Hvis du har mange teorier eller metoder i spil, kan de muligvis ikke alle stå i problemformuleringen. Så er det en god ide at nævne det vigtigste begreb, teori eller metode og hvilken type empiri der indgår.  

3. viser brug af fagets viden
Den gode problemformulering skal kunne omskrives til: Hvad kan jeg bruge kilderne, teorierne og metoderne til? Ikke blot: Hvad står der i kilderne?
At vide, bruge og vurdere er målsætningerne for hvad man skal demonstrere skriftligt. Problemformuleringer spørger derfor grundlæggende til hvad, hvorfor, hvordan (det er også i tråd med Blooms taksonomi).

Hvordan:
• Handleforskrift, design, konstruktion
• Vurdering
• Diskussion 

Hvorfor:
• Fortolkning
• Analyse        

Hvad:
• Redegørelse
• Beskrivelse

Stil så vidt muligt de sværere hvorfor- og hvordan-spørgsmål. Hvad/hvem-spørgsmål fører let til for deskriptive, refererende opgaver. Spørg kun til hvad hvis du dermed kan beskrive noget nyt, endnu ikke beskrevet, kategoriseret el.lign.  

Hvad, hvorfor og hvordan bygger oven på hinanden - kun ud fra en veldefineret beskrivelse (din eller hentet i kilder) kan man forklare, analysere og fortolke, kun ud fra en forståelse af forklaringer og baggrunde kan man vurdere og foreslå handlinger og designs fagligt solidt. Tyngdepunktet i problemformuleringen og i opgave skal gerne ligge hvor du bedst muligt kan demonstrere at du kan analysere, diskutere, vurdere, opstille handleforskrifter osv. Det vil sige dér hvor dine færdigheder især bliver demonstreret.

4. har medtænkt mulighederne for at svare på spørgsmålet
En opgave er ét langt argument for sin konklusion, og i konklusionen skal man helst kunne svare på problemformuleringen. Du skal ikke nødvendigvis kunne løse problemet, men du skal helst kunne fremføre en meningsfuld pointe, evt. blot om hvordan du mener denne type problem kan undersøges.
Det er også OK at svare at problemformuleringens forudsætninger er blevet afkræftet gennem undersøgelsen. Delvise og afkræftende svar er også interessante. Hvis man ikke kan svare på sit problemformuleringsspørgsmål, er det blot endnu vigtigere at begrunde sin problemformulering og beskrive sine metoder.

En beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) en given problemformulering indgår i (der kan være mange problemformuleringer inden for en problemstilling). Problemstilling er det dagligdags ord, mens problemformulering kun bruges om fokus i studie- og videnskabelige skrifter.

En publikation er et offentliggjort dokument. Publikationen kan være trykt eller elektronisk. Såkaldte 'grå publikationer' kan være arbejdspapirer og forarbejder, samt konferencepapirer. De registreres nogle gange i bibliotekernes onlinekataloger, andre gange kan de findes på internettet eller på forfatterens institution/hjemmeside.

En henvisning. En reference indeholder bibliografiske oplysninger, dvs. navn, titel, udgivelsesår, forlag, udgave og sted, eller det kan være en url til en internetside.

Informationsvidenskabeligt fagudtryk der dækker alle former for information og litteratur. Fx en bog, en artikeldatabase, en portal, en hjemmeside, et tidsskrift, en informationsspecialist osv.

Faglig eller af andre årsager historisk afgrænset del af et biblioteks samlede beholdning af bøger, tidsskrifter og andet materiale.

Sproglig præcision vil sige at bruge så præcise, gerne konkrete, ord som man kan, og at undgå sprogligt fyld og generaliseringer.

Når man skriver udkast, behøver man ikke at være sprogligt præcis. Men før man sender sin problemformulering og indledning til feedback eller bedømmelse hos andre, bør man tjekke for sproglig præcision. Det er særlig vigtigt i problemformuleringen og i hele indledningen, fordi man dér skal love det som man kan indfri, og ikke mere. Forfatteren skal styre læserens forventninger.

Brug ikke i problemformuleringen og i indledningen ord og udtryk som: 

• "give en gennemgang"
• "forsøge/prøve at belyse"
• "hvad man forstår ved ..."
• "beskrive i hvor høj grad"
• "Skriv centrale begreber"
• "nogle", "visse", "man", "vi", "alle".

Pas også på med flertalsord hvis du ikke netop vil udtale dig i "bredden" - og har belæg for det. Skriv nøjagtig hvilken empiri, begreb(er), teori(er), metod(er) du vil bruge i din undersøgelse, sæt gerne navne på teorier/teoretikere på, præcist antal cases osv. – også hvis det er en lille, kvalitativ undersøgelse.

Mange opgaver, projekter og specialer har denne struktur:

Opgaver/projekter/specialers standardstruktur

• Indledning: med observation af et “problem i verden”, problemstilling, præsentation og afgrænsning af problemformulering, evt. litteraturafsnit med gennemgang af litteratur i relation til problemet, opgavens fremgangsmåde  
• Teori (forklaringsmodel), begreber
• Metode, fremgangsmåde til løsning
• Evt. videnskabsteori som kan forklare og begrunde metode
• Indsamling af materiale
• Behandling, analyse af materiale
• Resultat(er), fortolkning, løsning(sforsøg)
• Vurdering, diskussion af resultater (løsning)
• Konklusion i forhold til problemformuleringen
• Perspektivering, relevans i faget og “i verden”.

Hvis du designer/konstruerer noget som led i opgaven, så vil beskrivelsen af dette stå på Resultaters plads – resten af strukturen er som opgaver og projekter i øvrigt.

Brug denne struktur hvis den passer til din undersøgelse, ellers udvid med de afsnit som du måtte have brug for, og skær væk hvad der ikke er relevant. Der kan være mere baggrund, flere teori- og metodeafsnit, flere analyser, flere diskussioner. Der er langtfra altid et litteraturafsnit eller videnskabsteori. Spørg evt. vejleder og studieordning om dette.

Du kan også tjekke de videnskabelige artikler og gode opgaver på netop det kursus som du skriver opgaven i - hvad ser ud til at være gangbare strukturer? Er der nogen genkommende varianter? Kan du bruge noget fra dem, evt. bare til inspiration til enkelte afsnit?  

Søgemaskiner er de robotter der mekanisk indsamler hjemmesider og websteder fra hele verden. Den største er Google. Google Scholar er en søgemaskine for videnskabelige materialer. Søgemaskinerne har forskellige styrker og kvaliteter. Selvom de er meget stærke, medtager de ikke alt. På flere bibliotekers hjemmesider kan du finde kvalitative omtaler af søgemaskinerne.   Brug søgemaskinens avancerede søgemulighed til at præcisere dine krav til søgeresultaterne, fx hvornår sider sidst skal være opdateret, om du vil søge i hjemmesidens titelfelt eller i den fulde tekst. Du kan angive om du vil søge indenfor et bestemt domæne, fx kun .edu (education) eller .dk (Denmark) osv.

Anvender man en søgematrix til at beskrive sin litteratursøgning betyder det, at den indeholder en søgehistorie med søgeord, databasenavne på databaser man har søgt på m.v. Man kan udarbejde en søgematrix som forberedelse før man går i gang med sin litteratursøgning, men det kan også anvendes som dokumentation for søgninger i en opgave.

En søgestrategi er en begrundet plan for hvordan du vil tilrettelægge din informationssøgning. Det kan være i forhold til den enkelte søgning. Her kan du vælge mellem eller kombinere forskellige søgemetoder, fx systematisk søgning eller kædesøgning (dvs. at bruge litteraturlisten i en kilde til at søge ud fra). Det kan også være i forhold til hele opgaven. Her bør du medtænke informationssøgning i hele opgaveprocessen, og benytte de relevante søgemetoder i de rette faser af arbejdet med opgaven: Lav ikke grundige, dokumenterende søgninger før din problemformulering og opgavens elementer ligger nogenlunde fast. Lav evt. mere åbne og skæve søgninger på nettet som inspiration.

Teori er et system af læresætninger (eller antagelser) inden for et fagområde som kan beskrive, forklare og evt. forudsige feltets fænomener, og som danner forståelsesrammer for faget. Undertiden bruges kun begreber, som kan være hentet fra teorier, til at besvare problemformuleringer med. Man tager da begreber fra teorier, definerer begreberne og bruger dem som redskaber i analyser, diskussioner vurderinger og designs.

Enhver undersøgelse har et videnskabsteoretisk afsæt eller videnskabsteoretisk tilgang (begge disse ord bruges), dvs. afsæt i hvilke former for viden og dokumentation, der inddrages eller skabes, og med hvilke metoder, viden indsamles, analyseres og produceres. Det gælder også selv om der måske ikke står noget om det.

Der kan overordnet være tale om (vær opmærksom på at forskellige tekster bruger lidt forskellige ord om det samme):

• En positivistisk/realistisk tilgang
som er baseret på det målbart observerbare og den fysiske verden, ofte undersøgt kvantitativt og i mængder som kan tælles, måles, kvantificeres og repræsenteres ved hjælp af tal, grafer, tabeller, statistikker. Metoder spiller en afgørende rolle, men også begreber og teorier.

• En (social)konstruktivistisk tilgang
som er baseret på det oplevede, kommunikerede, ofte undersøgt kvalitativt og i sine repræsentationer, og derfor ofte som cases, tekster, kultur, menneskelige ytringer. En socialkonstruktivistisk tilgang er ikke objektiv, men medskabende som undersøger og fortolker. Teorier og begreber spiller en afgørende rolle, men også metoder.

Tilgangen er vigtig, fordi den rammesætter og skaber sammenhæng mellem valg af problemformulering, formål, empiri, begreber, teorier, metoder og også fremgangsmåde.

Undersøgelser kan godt kombinere videnskabsteoretiske tilgange. En kombination skal man argumentere for i opgavens indledning.